Modul 1

Fundament

Fundamentet skal være solidt, ellers kan vi ikke bygge ovenpå.
Får du opfyldt dine basale menneskelige behov? Vi kan ikke lade et vægttab stå alene.


Øvelse 1 - spørgeskema

Øvelse 2 - spørgeskema

Hvor er du i dag?


Øvelse 3 - brev til dig selv

Skriv nu et brev til dig selv, fra fremtiden.

 

Forestil dig at der ca. er gået et halvt år, du er ved at være færdig med forløbet og du skriver et brev til dig selv som du modtager i dag. (forløbets start)

Denne lille øvelse hjælper dig til at belyse og blive opmærksom på, hvorfor det er vigtigt for dig at ændre forholdet til dig selv, din krop og din vægt.

Prøv at forstille dig, hvad det vil betyde for dig, og hvordan vil det føles.

Du kan stille dig selv følgende spørgsmål:

Hvad er det som er vigtigt/ meningsfyldt ved at ændre mit forhold til mig selv, min krop og min vægt?

Hvad er det som jeg værdsætter ved at nå dette mål?

Når jeg når målet hvilke forandringer vil det så medføre?

Giv til sidst dig selv et godt råd med på vejen (der er gået et ½ år, og du skal give et godt råd til dig selv i dag, hvor du står nu, på starten af rejsen)

Som til en god ven eller veninde, der står overfor noget nyt, som du vil give din støtte og opbakning til.


 

Du er nu igennem første del af modul 1 og skal have din næste session med mig, inden du går videre med øvelserne herunder.

 

Øvelse 4 - Din historie

Tidslinje

For at få fat i din madhistorie, er det hjælpsomt at se om du kan komme i tanke om begivenheder, der har gjort indtryk og præget din livsbane

Prøv om du kan genkalde en eller flere begivenheder fra de 3 punkter på tidslinjen, barn, ung og voksen.

Den eller de mest markante og betydningsfulde oplevelser, det som har sat spor i dig.

Det kan f.eks. Være sygdom, ulykker, brud, konflikter, skift, udfordringer, oplevelser – altså noget der har gjort indtryk på dig.

Læg især vægt på det som ikke har fungeret

Giv dig selv lov til at være ærlig omkring dine fiaskoer, tab, skuffelser og sorger.

Men også gerne markante oplevelser, som har gjort en positiv forskel i dit liv.


Til medlemsportal forsiden