Modul 5

Dit indre kompas 

Velkommen på modul 5 på dit “mind your body”-forløb.

Du skal nu til – med nysgerrighed – at kigge på og blive klogere på dine følelser. 

Så du kan mærke og genkende dem og derved mærke dig selv og dine behov.  

Dine følelser er ligesom dine værdier, en vigtig vejviser i dit liv. 

At kende sine følelser er en forudsætning for, at kunne leve krops-styret/ indre-styret. 

En forudsætning for at kunne slippe følelsesmæssig spisning og kropshad og derved genfinde balancen. 

Først vil jeg bede dig læse (eller lytte) til, hvorfor følelser er til for os og ikke imod os. 

Følelser har vi alle sammen, og alligevel kan vi have svært ved at forklare hvad det er. 

Følelser der ikke bliver mærket, kan føre til trøstespisning og overspisning, men også det omvendte, hvor man (måske ubevidste) lader være med at spise. 

Til gengæld fører følelser der bliver følt, til mere selvforståelse, balance, ro, empati og højere livskvalitet. 

Som du allerede ved, er vores spisemønster opstået af forskellige årsager, og ikke bare fordi du mangler rygrad eller viljestyrke. 

Når følelsesmæssige spisning har konsekvenser for vores sundhed og trivsel, skyldes det at vi bruger spisningen som en flugtvej væk fra alt det, der er svært at håndtere – de smertefulde tanker og følelser. 

Det er altså hjernens forsøg på at fjerne os fra det svære.

Vi mennesker har en veludviklet hjerne, der er god til at problemløse. 

Det er bare ikke altid hensigtsmæssigt, at vi forsøger at løse de problematiske/svære følelser. 

Vi har nemlig brug for vores følelser, også selvom det kan føles, som om de er i vejen for os. 

Følelser hjælper dig til at mærke dine behov. Derfor er det vigtigt at du kender dine følelser, da de altid kommer med vigtig information til dig. 

Kend dine følelser 

Følelser – hvad er det egentlig?

Hvorfor har vi dem?

Og hvad skaber dem? 

(Der er ikke bred enighed om hvor mange grundfølelser der findes – her ses de, som der dog er enighed om).

Det er ud fra disse seks grundfølelser, at alle andre følelser stammer:

Vrede – Glæde – Tristhed – Frygt - Afsky - Overrasket

At lære sine følelser at kender – betyder at vi lærer at regulere dem, ved at finde det underliggende behov, som følelsen peger på. 

De 6 grundfølelser: 

Vrede

Irritation, frustration, harme, raseri – det betyder f.eks at være irriteret stammer fra følelsen vrede. 

Hvorfor vrede? Vrede vil forsvare os

 Vrede er til for at sætte grænse og tilfredsstille behov. 

Vrede opleves typisk når vi begrænses, trues, eller ens behov ikke bliver opfyldt. 

Når vi tør kigge nysgerrigt på vores vrede, når vi tør føle den vil vi opleve det resultere i afslappethed. 

Vi kan have modstand på at udtrykke vores vrede fordi vi som børn har lært at det er forkert at være vred. Sætninger som ¨du må gå på dit værelse, hvis du skal være vred¨ kan have haft betydning for, at vi har det svært med følelsen. 

Glæde

Kærlighed, stolt, optimistisk – en følelse af flow. 

Hvorfor glæde? Glæde vil forbinde os 

Glæde opstår når vi føler os tiltrukket af noget vi har behov for, glæde er derfor til for at pejle os i retning af det, der er godt for os. 

Vi kan have modstand på at udtrykke glæde, fordi vi som børn har lært vi ikke skal fylde for meget, ikke være for overgearet. Sætninger som ¨vær nu ikke så lalleglad¨ kan have haft betydning for, at vi har det svært med følelsen. 

Det menes også at der stadig eksister en holdning i samfundet om at glæde og dumhed på en eller anden måde hører sammen. 

Tristhed

Sorg, skuffelse, ensomhed, håbløshed

Hvorfor tristhed? Tristhed vil forløse os.

Tristhed hjælper os til at forstå hvad vi længes efter. 

Tristhed har brug for opmærksomhed som alle andre følelser, tristhed kalder på trøst, støtte og forståelse. 

Vi kan have modstand på at udtrykke vores tristhed, sorg, ked af det hed, hvis vi som børn ikke har fået lov til at udtrykke os, når vi var kede af det. Sætninger som ¨ stop så med at græde¨ kan have haft betydning for, at vi har det svært med følelsen. 

Frygt

Angst, bekymring, uro, usikkerhed, utilstrækkelighed

Hvorfor frygt? Frygt vil beskytte os.

Følelsen der viser dig du står over for noget farligt, følelsen har sikre vores overlevelse. 

I den moderne verden, er der ikke f.eks. farlige sabeltigere, der truer os. 

Men vi har stadig frygt/angst bevaret som en følelse, når noget viser sig som et langvarigt trusselbillede. Det kan f.eks. være truslen om, at du ikke er som andre. (deraf negativ kropsopfattelse) 

Frygt/ angst er psykens måde at sige: Flygt eller kæmp, den fungerer som en on/off knap, enten er du i frygt eller også er du ikke. 

Det er godt kortvarigt, men påvirker din sundhed og trivsel når det er langvarigt. 

Brug frygt/angst som informationsværktøj. Hvis du f.eks. lider at præstationsangst, så skal du finde ud af, hvorfor du frygter ikke at slå til. 

Vi kan have modstand på at udtrykke vores frygt f.eks. udtrykke vi er bange for noget, hvis vi som børn har lært at det ikke er okay at være bange eller urolig. Sætninger som ¨hold nu op med det pjat, der er ikke noget at være bange for¨ kan have betydning for, at vi har det svært med følelsen. 

Afsky

Væmmelse, skyld, skam, tøvende 

Hvorfor afsky? Afsky vil slippe os fri.

Følelsen der i sin reneste form er kroppens nej. Den er til for at udstøde det, der er giftigt for vores indre. 

Rent fysisk kommer afsky f.eks til udtryk ved kvalme, hvis vi har spist for meget. 

Men psykisk er afsky til for at beskytte vores dybeste integritet. Den hjælper os til at sige nej, til det der ikke er vores. 

Men væmmelse/afsky sløres oftest med sekundære følelser som skyld og skam ¨tanker som det er min egen skyld¨

Når skyld og skam vendes indad, ¨sluger¨ vi det forgiftende. Ikke bevidst men fordi vi er kommet til at tro på vi ikke er det værd, eller et nej ikke er muligt. 

Skyld, skam og dom på os selv stammer oftest fra, at vi er blevet grænseoverskredet som børn. 

Bla. ved at vi er blevet ¨frarøvet¨ at mærke vores følelser og sætte ord på dem. 

Overrasket

Forundret, skræmt, desorienteret

Hvorfor overrasket? Overrasket vil orientere os.

Når vi bliver overrasket er det for at indsamle data, så vi kan reagerer mest muligt hensigtsmæssigt. 

Overrasket kan både udløse glæde og frygt. 

At blive overrasket er en følelsen vi oftest godt kan mærke, når den er aktiveret. 

Men det kan være brugbart for os at kigge på hvornår vi har det med at blive overrasket. 

Kig på modellen og reflekter og hvilke følelser du mærker og hvilke du har svært ved at mærke?

(Du kan klikke på billedet for at se en større version)

Vores følelser kan deles op i 3 følelsesregulerende systemer, som alle 3 er lige vigtige for os.

Vi kan sammenligne dem med en 3 benet taburet, vi kan ikke undvære et “ben”

Vi skal have en fin balance/fordeling imellem de 3 systemer, er der ubalance ved at vi bevæger os mere i et af systemerne, vil vi opleve mistrivsel. F.eks. igennem vores forhold til vores krop og mad.

Har vi kæmpet med negativ kropsopfattelse og haft meget dom på os selv og vores spisning, vil vi opleve at et af de 3 systemer er overrepræsenteret og et andet underrepræsenteret.

Se på modellen for de 3 følelsesregulerende systemer herunder:

Trusselsystemet

Her er vi i overlevelsesmode og ubevidst i gang med at beskytte os selv imod noget ubehageligt. Når vi er aktiveret i vores trusselsystem er det følelser som vrede, angst og afsky der dominerer.

Trusselsystemet er det mest dominerede system i hjernen, det har været med til at sikre vores overlevelse, det er herfra vi oplever ¨kæmp, flygt, frys¨.

Negative tanker om udseende, krop og vægt, aktiverer trusselsystemet.

Når vi er aktiveret i trusselsystemet, udløses adrenalin og kortisol.

Drive-systemet

Her yder vi fra og vi vil føle os motiverede, vitale og energifyldte. Når vi er aktiveret i vores drive system er det følelser som glæde, forventning og begejstring der dominerer.

Her er vi drevet af målet og af at præstere. Det er i drive systemet vi let kommer til at overforbruge de ting vi holder af f.eks. mad/ søde sager. Da tanken om lækker mad og søde sager kan udløse tanker som glæde, forventning og begejstring. I forventningen om noget rart udløses behagelige stoffer i hjernen(dopamin)

Når vi er aktiveret i drive systemet, udløses dopamin, dopamin oplevelse som belønning.

Beroligende system

Her er vi i ro og balance, både fysisk og mentalt.  Det er fra det beroligende system vi føler omsorg for os selv og andre. Vi føler tryghed og tilknytning.

Når vi er aktiveret i vores beroligende system, er det følelser som glæde, kærlighed, tilfredshed der dominerer.

Når vi er aktiveret i det beroligende system, udløses endofiner og oxytocin.

De 3 systemer påvirker hinanden, og vi vil f.eks. opleve at vi går i drive systemet, for at komme ud af trusselsystemet.

Da det oftest er de to systemer vi har nemmeste adgang til.

Men nysgerrighed på følelser og de 3 systemer, vil du få bedre og bedre adgang til det beroligende.

Vi snakker om de følelsesregulerende systemer til vores næste session.

Øvelse til følelsesregulering “Kontakt dit anker”:

Øvelse til følelsesregulering “Bold”:

Men nu er din rejse begyndt. Rejsen hvor du lever det liv, der for dig er meningsfuldt og hvor du støtter dig selv bedst muligt.

Hvor du ikke lader dig begrænse af krop og mad, og tanker herom. Men hvor du møder dig selv med nysgerrighed og går efter de mål som du ønsker dig, igennem selvkærlighed, nysgerrighed og forståelse.

Det ved du, så når du ryger tilbage i gamle vaner (det gør vi mennesker), så se det som en kærlig invitation fra din krop. Den prøver at fortælle dig noget.

Der er noget, der kræver din opmærksomhed.

Tak for jeg måtte inspirere dig, til en ny og bedre tilgang til din sundhed.

Det tager jeg ikke for givet – tak!

Føl dig fri i din krop

Kærligst, Louise

Til medlemsportal forsiden