Vores adfærd og behov for at blive sensorisk mæt

Hvordan ser du dig selv? 

Jeg har faktisk altid set mig selv som et selvstændigt individ, der er i stand til at vurdere og træffe beslutninger på et fornuftigt grundlag, når det handler om mad. Altså jeg ved jo godt at gulerødder er bedre end marsbar, især når jeg vil af med de ekstra sommerferiekilo. 

Men hvorfor er det så, så svært?

Jo sandheden er faktisk den, at mange af vores valg bliver drevet af evolutionære erfaringer, som er nedarvede og dybt indgroet i vores gener, som har haft et primært formål – nemlig overlevelse. 

Det betyder derfor at vi træffer ubevidste valg, som ligger helt naturligt i os. 

Det der har sikret menneskes overlevelse, er at vores forfædre var i stand til at finde det føde med højeste nærings indhold. De havde en instinktiv fornemmelse for at protein, fedt og kulhydrat/sukker (kulhydrat er sukkerarter) var kilden til energi. 

Så trangen til protein, fedt og sukker, er altså noget der helt instinktiv ligger i os mennesker. 

Så vores hjerne træffer altså beslutninger, som er baseret på tusindvis af generationers erfaringer. 

Det lyder jo umiddelbart meget godt, at vi på den måde er sikret vores overlevelse. Men det er netop her kombinationen af vores automatiske overlevelsesmekanisme og vores moderne samfund, kan blive en stor udfordring for os mennesker. Da vi jo har rigelige mængder og nem adgang til fedt, sukker og protein. 

Men vores hjerne fortæller os stadig, at vi skal proppe os, når maden er tilgængelig, da vi ikke ved hvornår vi igen får mad. 

Og vores forfædres sparsomme våben er skiftet ud med dankortet, og skoven og markerne er skiftet ud med supermarkeder. 

Så at vi kan have svært ved at begrænse os, er måske mere naturligt end vi tror. 


Men hvad gør vi så?

Når vi nu ved at det er vores vilkår som moderne menneske, så må vi navigere i det så godt som muligt. Det kan vi blandet andet gøre ved, at netop opfylde de biologiske faktorer, når vi spiser. 

Det vil altså sige at vi opfylder det ønske vores hjerne instinktiv har, som er behovet for protein, fedt og sukker. 

Det kunne f.eks. være en portion jordbær yoghurt til morgenmad, hvilke jo både indeholder protein, fedt og sukker (kulhydrat), og ville give os den næring vi har brug for. 

Men det er mere komplekst end det, menneskets hjerne vil nemlig også gerne, ud over den fysiske næring og mæthed opnå sensorisk mæthed. 

Det betyder at vores sanser og smagsløg også bliver mætte. 

De 4 sanser:

Vores smagssans: vi er i stand til at smage 5 forskellige grundsmage – Salt, sødt, surt, bittert og umami. Det betyder at hvis alle smage indgår i et måltid, vil vores smagsløg opleve stor tilfredshed. 

Vores synssans: Maven bliver mæt før øjnene, den talemåde beskriver meget godt, hvor stor betydning synssansen har for vores spisning. 

Vores lugtesans: Næsen er vores vigtigste smage- organ, det er nærliggende at tro det er vores smagssans. Men tænk da på, hvis man er forkølet og næsen er tilstoppet. Det betyder altså, at hvis vores mad dufter godt, er det allerede starten til sensorisk mæthed. 

Vores følesans: Den gør os i stand til at føle konsistensen på det vi spiser, ting som er sprøde, knaser, knækker, elsker vores hjerne, men også blød og cremet konsistens. Især hvis de to ting kombineres, føles det fantastisk. 

Så hvis morgenmad f.eks. består af den før omtalte jordbær yoghurt, kan man med fordel tilsætte lidt friske jordbær og ristede grofthakket mandler på toppen, med den lille tilføjelse, vil man have større chance for at få opfyldt nogen af hjernens mange krav.

Når vi opnår sensorisk mæthed, vil det altså sige at vores hjerne også er mæt og ikke kun vores mave. 

Det giver tilfredsstillelse og ro i kroppen, og chancen for at vi åbner samtlige køkkenskabe, for at finde ¨noget lækkert¨ efter vi lige har spist, bliver derved minimeret. 

Sååå, er det fordi du er typen der elsker *usund mad og mangler viljestyrke, at det er svært at nøjes med salaten, når der er hjemmelavet hotdog i kantinen. 

Eller er det fordi den er et pragteksemplar på en fuldstændig perfekt kombination, set ud fra et sensorisk perspektiv? 

Så vær nysgerrig på hotdog’en, måske den kan inspirere dig til at sammensætte en salat, der kan præcis det samme. 

P.S. Du er ikke bare den usunde type, der mangler viljestyrke.

P.P.S. Kan man overhovedet dele fødevarer op i sundt og usundt? Det må jeg vist hellere skrive et blogpost om. 

Forrige
Forrige

Hvorfor bør vi undlade at dele vores mad op i sund/usund?